Basics
Introduktion
Stamceller er menneskekroppens masterceller, som kan gøre en af to forskellige ting.
Enten kan de kopiere sig selv, eller også kan de producere andre typer af celler. I fosterets tidlige stadie indeholder det stamceller, som langsomt specialiserer sig i at producere alle kroppens forskellige celler.
Stamcellers medicinske betydning
Stamceller fra fostre indsprøjtes ikke direkte i en voksen krop, fordi der er risiko for, at de kan fortsætte med at kopiere sig selv og blive til cancerceller. Men i laboratoriet kan de under særlige betingelser induceres til at vokse sig til (i princippet) enhver type celle i menneskekroppen. Dette ville give en bekvem beholdning af celler til erstatning af celler, der normalt ikke kan erstattes, når de først er skadede, som for eksempel hjerte- og nerveceller.
Tag for eksempel en patient med en skade i rygsøjlen. De kunne måske blive raske, hvis nerveceller blev indsprøjtet i rygsøjlen. Nerveceller kan måske blive i stand til at forsinke eller endda stoppe Parkinsons sygdom. Bugspytkirtlens celler kan udvikle diabetes under kontrol osv. Potentialet er selvsagt enormt, men i forskningens tidlige stadie er det svært at vide, hvor mange af disse håb der i realiteten vil blive til værdige behandlinger. At bruge fostre til at opnå disse resultater er i hvert fald kontroversiel.
Info cards
Stamceller er menneskekroppens masterceller, som er i stand til enten at producere kopier af sig selv eller til at producere andre typer af celler.
I fosteret specialiserer stamceller sig langsomt til at producere alle kroppens celler. I voksent væv eksisterer stamcellerne for hele tiden at gendanne kroppens specifikke celler i løbet af et menneskes liv.
Menneskets stamceller er blevet udtaget fra:
• Fostre
• Voksent væv (for eksempel knoglemarv)
• Navlestrengsblod
• Fostervand
Opbevaring og brug af stamceller
Forskere er i stand til at isolere stamceller og opbevare dem uendeligt i laboratoriet. De kan da inducere nogle stamceller til at omdanne sig til andre typer celler (for eksempel nerveceller, hudceller osv.)
Stamceller – eller kroppens celler, der stammer fra dem – kan være i stand til at forsinke eller endda stoppe nogle degenerative sygdomme, reparere ødelagt væv eller kurere forbrændinger.
Degenerative sygdomme kan påvirke mennesker fra barndom til alderdom: De inkluderer:
• Parkinsons sygdom
• Diabetes
• Cystisk fibrose
• Multipel sklerose
• Muscular dystrophy
• Leukæmi
• Hepatitis
• Osteoporosis
Forskning på et tidligt stadie. En dag vil stamceller måske føre til celleerstatningsterapier, men det er uvist, hvor effektive de vil være.
At bruge stamceller fra fostre
Fosterstamceller tages som regel fra fostre undfanget ved IVF. Cellerne tages, når fostret er ca. en uge gammelt. Det har 30 - 150 udifferentierede celler og måler 0,14 millimeter. Derefter destrueres fostret.
Fostre anvendt til forskning kommer for det meste fra overskud fra kliniske behandlinger som eksempelvis REAGENSGLASBEHANDLING. Til tider bliver de skabt specifikt til forskning.
Ved REAGENSGLASBEHANDLING fremkommer overskydende fostre, når der skabes flere fostre, end et par ønsker at få implanteret. I dag opbevares hundrede tusinder af disse fostre i Europa.
Stamceller findes i voksent væv, som eksempelvis i knoglemarv og i hjernen. Der er få af dem, og ofte er de svære at få fat på.
Voksenstamceller producerer som regel kun de få typer af celler, som er relateret til den specifikke del af kroppen (for eksempel producerer knoglemarv forskellige typer af blodceller men ikke leverceller).
Nylige resultater antyder, at det måske er muligt at omdanne stamceller fra voksne til ikke-relaterede celler (eksempelvis knoglemarv til nerveceller). Denne forskning er på et tidligt stadie.
Stamceller findes i navlestrengsblod ved fødslen. Der er flere af dem end voksenstamceller, de er lettere at får fat på og udviser mindre risiko for afstødning.
Hvis navlestrengsblodceller omdannes til andre celler, kunne de fryses ned ved fødslen og stå i ‘banken’ og være til rådighed for senere brug.
Inden for den menneskelige udvikling implanteres fostret i livmoderen ca. 7 dage efter befrugtning, hvor det første stadie mod celledifferentiering begynder. Det første stadie af nervesystemet opstår efter fjorten dage. Dette er den lovmæssige grænse for forskning på fostre
Før 14-dages-grænsen for forskning kan et foster dele sig til tvillinger og mange fostre aborterer naturligt.
Nogle EU-lande tillader ikke stamcelleforskning. Nogle tillader det kun ved brug af overskydende fostre fra REAGENSGLASBEHANDLING. Storbritannien tillader, at fostre skabes til stamcelleforskning, inklusiv skabelse af klonede fostre.
I Storbritannien er det ulovligt at skabe klonede babyer (reproduktiv kloning), men det er lovligt at lave et klonet menneskefoster og lade det gro i op til 14 dage for at lave stamceller (terapeutisk kloning).
Hybridfostre af mennesker og dyr kan skabes ved at udtage det genetiske materiale fra et æg fra et dyr og erstatte det med humant DNA. I 2008 fik nogle forskere fra Storbritannien tilladelse til at skabe denne type hybrid i forskningsøjemed.
Terapeutisk kloning har til formål at stoppe en patients krop fra at afstøde fremmed væv. Det gøres ved at tage celler fra et klonet foster skabt med patientens egne celler.
I terapeutisk kloning tages celler fra en patients krop, som smeltes sammen med et menneskeæg, som har fået fjernet sit DNA. Dette skaber et klonet foster af patienten.
Af sociale grunde er grænsen for abort 24 uger. Abortering af medicinske grunde er lovligt indtil uge 38-40.
I 2004 kollapsede et FN-forbud om kloning. Alle nationer støtter et forbud mod reproduktiv kloning. Men nogle ønskede også at forbyde forskning med klonede fostre, hvilket andre lande tillader.
Et foster udvikler sin hjernestruktur i løbet af uge 10. Grænsen for aborter er af sociale grunde 24 uger, når fostret begynder at reagere på lys, lyd og andre sanselige ting. Den lovmæssige grænse for forskning på fostre er derimod 14 dage.
Forskere kan nu manipulere celler taget fra voksne hudceller og i et laboratorium føre dem tilbage til et fosterstadium. Det er en meget nemmere og mere effektiv procedure end kloning.
Iht. jødisk lov betragtes fostret ikke som “menneskeliv” inden 40 dage efter befrugtning. Derfor opfattes udtagning af celler fra et foster moralsk neutral.
- Imod: menneskeliv starter på enkel-celle stadiet.
- Går ind for: iht. Thomas Aquinas udviklingsmetode: Gud indføjer den menneskelige sjæl gradvist i fostret: Den vegetative sjæl, derefter den sensitive sjæl og så den menneskelige sjæl.
Den dækker en bred vifte af meninger, lige fra en total modstand mod fosterstamcelleforskning til en holdning, der går ind for terapeutisk kloning.
Iht. muslimsk lov, får fostret ikke en sjæl, inden graviditetens fjerde måned. Fosterstamcelleforskning er moralsk neutral iht. almindelig muslimsk lov.
Issue cards
Hvis fosterstamcellers styrke kan udnyttes til fulde og vi ikke forhindres af modstandere, har vi potentialet til at behandle en bred vifte af nutidens uhelbredelige alvorlige sygdomme.
Hvornår begynder et menneskes liv?
Hvilken status skal vi give et fjorten dage gammelt foster:
• Bare en klump celler;
• Et potentielt eller udviklende menneske;
• Fuldt udviklet menneske;
• Fostervand
Retfærdiggør udsigten til behandling af nutidige dødelige sygdomme, at stamcelleforskningen bruger menneskefostre?
Er forskning i fosterstamceller forkert, fordi det er uacceptabelt at ødelægge et nyt liv, selv om det er for at redde en syg persons liv?
Bør vi danne vores egen mening om, hvilken verden vi vil leve i og ikke være bundet af tidligere moralske værdier?
Bør vi være forsigtige med at ofre vores dybt forankrede værdier under pres fra videnskabelig innovation?
Er det forkert at skabe fostre kun til brug for stamcelleforskning, men OK at bruge overskydende fostre fra REAGENSGLASBEHANDLING eller fostre, der alligevel vil blive destrueret?
Hvis vi skaber fostre udelukkende som en kilde til stamceller, er det så det samme som at skabe en kilde til reservedele?
Bør vi tillade IVF (eller ‘reagensglasbørn’) eller PGD (udvælgelse af fostre for at undgå alvorlige genetiske sygdomme)?
Bringer skabelsen og anvendelsen af klonede fostre os nærmere til skabelsen af klonede babyer?
Bør vi først forske med klonede fostre efter grundigt at have udforsket potentialet af stamceller fra tiloversblevne fostre fra REAGENSGLASBEHANDLING eller fra voksent væv grundigt?
Bør vi sætte moralske grænser for videnskab og kun tillade forskning uden fosterstamceller? Ville vi stadig drage alle de forventede fordele fra stamceller?
Er 14-dages-grænsen for fosterforskning og 24-uges-grænsen for abort baseret på videnskab eller moralske holdninger, eller er de bare vilkårlige lovmæssige grænser?
Et FN-forbud om menneskelig kloning er fremlagt. Bør samfundet forsøge at begrænse videnskabens anvendelser? Eller vil forskning altid blive gjort, hvis det kan blive gjort?
Hvem bør involveres i at udvikle stamcelleteknologier - og terapier? Regeringen, private korporationer, fonde eller forvaltningsinstitutioner?
Bør forskningsmidlerne for al stamcelleforskning omfordeles til budgettet for hjælp til udlandet for at øge den basale sundhedssektor i de fattige lande?
Vil disse teknologier gøre det globale skel mellem rig og fattig bedre eller værre?
Hvis al finansiering af stamcelleforskning blev fjernet, ville forskning på voksne stamceller i knoglemarvtransplantation for leukæmi stoppe.
Skaber vi falske forventninger om behandlinger for personer med degenerative sygdomme?
Hvor langt hen af vejen kan vi retfærdiggøre kontroversiel forskning med fostre for at hjælpe den ældre del af befolkningen til et bedre liv? Hvad hvis kvaliteten af alderdommen ikke kan forbedres særlig meget?
Er der en endelig grænse for medicinsk forskning? Kommer der et tidspunkt, hvor vi må acceptere vores dødelighed og virkelighedens lidelser?
Hvor demokratisk er udformning af politik på disse områder, og hvor demokratisk bør den være?
Selv i medicinens verden, må forskerne ikke udforme reglerne til at passe til deres mål. Samfundet har ret til at sige, hvad der bør og ikke bør forskes i.
Stamcelleforskning har stort potentiale til behandling af alvorlige sygdomme. Men hvor skal pengene til vigtig forskning komme fra? Hvem skal betale for den dyre proces med at skabe patientspecifikke stamceller og specialiserede celler til behandling af sygdomme?
Inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler) kan muligvis anvendes til at skabe mange klonede børn på basis af en voksens celler. Hvilken lovgivning skal vedtages for at kontrollere, hvordan forskningen i iPS-celler udvikles og anvendes? Hvordan kan man lovgive med henblik på fremtidig udvikling?
Hvis forskningen kontrolleres nøje af regler og lovgivning, risikerer man så, at der går for meget politik i forskningen? Hvor stor indflydelse skal en politisk lobbyist, som ikke er specialist på området, have?
Story cards
Policies
Markedet er ikke reguleret. Det er muligt og acceptabelt for par at få testet fostrets køn og personlighedstræk, hvis de ønsker det.
Kontrol af hvem der kan udføre undersøgelse af genetiske sygdomme med inddragelse af angivne professionelle organisationer og en frivillig praksiskodeks. Dette håndteres af en uafhængig instans. Ingen bevillinger.
Må kun bruges til genetiske sygdomme med alvorlige medicinske konsekvenser, ikke i forbindelse med køn eller personlighedstræk. Bevillinger udstedt til specifikke tests og tilstande. Uafhængig overvågning og evaluering.
Bevillinger og streng overvågning og evaluering. I hvert land vil en uafhængig instans (som The Human Fertilization and Embryology Authority, Storbritanniens uafhængige enhed, som sikrer god praksis i fertilitetsbehandling og forskning i fostre) registrere alle udførte tests.
FUND is a project funded by the European Commission (